Et effektivt samarbejde med revisor forudsætter, at begge parter har adgang til aktuelle data i virksomhedens regnskabssystem. Ved valg af regnskabsprogram bør man derfor lægge afgørende vægt på, om systemet er online, altså om det "kører" på nettet.
Et internetbaseret regnskabssystem giver, udover et godt samarbejde med din revisor, en lang række fordele, som du kan læse mere om hér. NET-Revision og vores kunder har i flere år arbejdet med regnskabsprogrammer på nettet. Faktisk er vi helt gået bort fra de traditionelle regnskabsprogrammer, hvor revisor ikke har adgang til data, som f.eks. C5.
Vi anbefaler som regnskabsprogram E-conomic, det mest brugte online regnskabssystem på markedet. E-conomic er nemt at komme igang med, og supporten er effektiv og gratis. Som løn-regnskabssystem anbefaler vi DanLøn, der også er nemt at bruge, og ydermere integreret med E-conomic, så bogføring af lønninger sker automatisk.
NET-Revision er, udover et godt samarbejde, på ingen måde knyttet til firmaerne, der står bag de regnskabsprogrammer vi anbefaler. Systemerne er alene valgt ud fra en vurdering af, hvad der tjener vores kunder og os bedst, som praktiske værktøjer i det daglige.
Værd at vide om E-conomic og DanLøn...
E-conomic er et nemt og billigt online regnskabsprogram til mindre og lidt større virksomheder. Flot, intuitivt design, der gør det let at finde de rigtige menuer og funktioner uden forudgående kendskab til bogføring. E-conomic indeholder alle funktioner, der er i et traditionelt regnskabssystem, som finans-, debitor- og kreditormodul med bl.a. åben postudligninger, valutastyring og fakturaudskrivning tilknyttet vare/ydelseskartotek.
Med E-conomic er det ikke længere en pestilens selv at stå for bogføringen. Ud over en mindre revisorregning oplever de fleste en glæde ved at få større indblik i og kontrol over den økonomiske side af deres virksomhed. E-conomic tilbyder gratis, ubegrænset hotline. Der er altså ingen udgifter til almindelig konsulentbistand eller dyre klippekortsordninger.
Det koster 149 kr. om måneden at benytte E-conomic for små virksomheder og 298 kr. om måneden for lidt større firmaer. Hertil kommer tillægsmoduler som indskanning af bilag (49 kr.), tidsregistrering (49 kr.) og projektstyring (149 kr.). Der er ingen omkostninger til anskaffelse eller opgraderinger.
Erhvervsbladet har ladet den uvildige ERP-konsulent Herbert Nathan vurdere en lang række økonomisystemer, herunder E-conomic, der fik mange rosende ord med på vejen. Læs artiklen hér:
Læs mere om E-conomic på:
DanLøn er et løn-regnskabssystem, der betjenes online via Internettet, med en enkel og let anvendelig brugergrænseflade. Bag DanLøn står firmaer med mere end 30 års erfaring indenfor lønsystemer. De indtastede oplysninger bevirker en øjeblikkelig udregning af lønnen, så du straks kan se og sikre dig, at du har fået det ønskede resultat. Lav dine egne lønkørsler når du vil, uden at være bundet til bestemte kørselsdatoer. Al kommunikation mellem dig og DanLøn foregår på en krypteret forbindelse med samme sikkerhedsniveau som netbankerne anvender.
DanLøn er integreret med det ovenfor omtalte regnskabsprogram E-conomic. Det betyder, at dine lønposteringer automatisk bogføres i E-conomic, hvis du bruger DanLøn. Meget nemmere bliver det ikke!
Der betales 15 kr. pr. lønseddel, og der er ingen andre omkostninger fx. til oprettelse, udskrifter, PBS-overførsler og årsindberetninger.
Læs mere om DanLøn på:
Jeg kunne tænke mig at vide...
Alle informationer du taster ind i E-conomic krypteres med 128-bit SSL-kryptering. Det er lige så sikkert som din netbank, og betyder at det i praksis er umuligt for andre at læse dine data.
Spørgsmålet er nærmere, om det er sikkert at opbevare sine data selv? Data har i dag en helt afgørende værdi for næsten alle virksomheder. Går vi tilbage i tiden, opstod banker blandt andet fordi man anså det for sikrere at overlade sine penge til professionelle, og dermed eliminere risikoen for tyveri. I dag har mange virksomheder slet ingen kontanter. Samme udvikling sker med data: Virksomhederne indser, at det er sikrere at lade andre opbevare deres data, så man ikke er sårbar overfor tyveri af edb-udstyr, nedbrud af server, fejl i backup osv.
E-conomic hostes hos UNI2, der garanterer en oppetid på 99,9%. Dine data gemmes på tre forskellige harddiske som spejles (RAID-5). Bryder en harddisk sammen afvikles E-conomic straks fra en af de øvrige harddiske. Backup af data udføres hver time og opbevares i et brandsikret rum i en anden bygning 200 m fra driftsmiljøet.
En af fordelene ved en ASP-løsning som E-conomic er netop, at backup-rutinen er i bedre hænder hos et professionelt edb-firma som UNI2, end den er i et firma som dit (eller vores), der har andet at tænke på i hverdagen.
Også her oplever du fordelene ved en ASP-løsning. UNI2 anvender de mest sikre firewalls. Vira og orme, der jo typisk spredes med e-mails, får slet ikke lov til at komme i nærheden af dine data. Alt i alt er du altså sikret langt bedre mod tab af data pga. hackere, vira, tekniske fejl og egne forglemmelser, end hvis du selv var ansvarlig for at sikre dine data.
Det er let at trække sine data ud af E-conomic! Du vælger blot at eksportere dine data til en kommasepareret fil, der straks sendes til dig på en email. Hvis du vil gå med "livrem og seler", er dette en enkel måde at tage ekstra backup af dine data på.
E-conomic er økonomisk velkonsolideret med indskud fra bl.a. den statslige Vækstfonden samt private investorer. Naturligvis er der en risiko for at E-conomic må dreje nøglen om, men også i det tilfælde er du godt sikret. E-conomic's aftale med UNI2 indebærer blandt andet, at kunderne har fuld rådighed over deres data i en periode på 3 måneder fra E-conomic's evt. betalingsstandsning. I denne periode kan du fortsat anvende E-conomic, og har altså god tid til at overføre data til et andet regnskabsprogram.
Se hele E-conomic's driftsaftale med UNI2 hér.
Ja, E-conomic gør intet forsøg på at fastholde kunderne ved hjælp af besværlige dataformater og koder. Du kan let eksportere data i kommaseparerede filer, der kan læses af de fleste andre regnskabsprogrammer, som fx. C5, Stellar eller Winfinans.
Ja, i E-comomic styrer du suverænt hvilke eksterne rådgivere, der har adgang til dine data. Ønsker du at skifte revisor eller bogføringsbureau ud, gøres det med få museklik. Over 300 revisorer og bogføringsvirksomheder anvender E-conomic.
Nej, som nævnt i starten er NET-Revision helt uafhængig af de regnskabsprogrammer vi har valgt at anvende i dagligdagen. Vi er et lille, vågent revisionsfirma, der alene ønsker at være effektive og dygtige til revision, regnskab og rådgivning. Derfor lader vi andre om at udvikle gode, online regnskabsprogrammer.
www.revilution.dk
www.summarum.dk
www.saldi.dk