Vi er specialister i opholdssteder

 

NET-Revisions største kundegruppe er opholdssteder og botilbud. Stederne vælger os, fordi vi tilbyder en god service baseret på et moderne og effektivt koncept. Vi er samtidig særdeles konkurrencedygtige rent prismæssigt!

 

Vi tilbyder jer en nem og billig løsning, der indeholder alt det et opholdssted eller botilbud har brug for indenfor bogføring, løn, elektronisk fakturering og ikke mindst et godt styringsværktøj, der giver overblik over stedets økonomi her og nu.

NET-Revision gør det lidt bedre...

Derfor er vi billige

Vi har hverken sekretærer eller dyr husleje. Vores store erfaring indenfor opholdssteder betyder, at vi kan udføre opgaverne hurtigt og effektivt. Samtidig udnytter vi Internettets muligheder til fulde og kan derfor "producere varen" billigere end de fleste. Det er ikke usædvanligt, at nye kunder får reduceret deres revisionshonorar med 15-20%.

En nem løsning

Med vores løsning er I helt fri for at spekulere på alle de tekniske ting med opdatering, sikkerhedskopiering, løse disketter, virusbeskyttelse og så videre. Skulle jeres computer gå ned eller blive stjålet er det heller ikke noget problem. Læs mere hér.

Vi klarer det hele

Mange opholdssteder vælger at lade os bogføre. Det er ikke dyrt. I slipper for arbejdet og opnår alligevel et fint overblik over stedets økonomi. Også indenfor lønadministration kan vi tilbyde en enkel og prisbillig løsning. Endelig udarbejder vi naturligvis jeres budget, opstiller og reviderer jeres årsrapport samt står til rådighed med rådgivning året rundt.

Vi overtager kort sagt de administrative opgaver, som I ikke selv har lyst eller tid til.

Til toppen

Referencer

Botilbuddet "Tolstruphus"

"Tolstruphus" er et botilbud for voksne sindslidende i aldersgruppen 18–50 år beliggende i naturskønne omgivelser i Tolstrup ved Ulbjerg Klint, 10 km nord for Viborg, med plads til 9 beboere.

"Vi så det som en stor fordel, at regnskabet føres over Internettet og således kan betjenes fra enhver computer. Vi kan, sammen med revisor, se og følge regnskabet hele tiden. Vigtigt er det også, at vi ikke behøver at tænke på backup. I starten var vi lidt betænkelige ved afstanden, men det har ikke været noget problem. NET-Revision har en god kundeservice på telefon og mail. Den personlige kontakt er heller ikke glemt: Vi får besøg en gang om året!"

(Kjeld Astrup, daglig leder, november 2007)

Opholdsstedet "Grønnebo"

"Grønnebo" er et lille, familiepræget opholdssted med fire pladser, beliggende på Midtsjælland ved landevejen mellem Roskilde og Ringsted. Målgruppen er omsorgssvigtede piger med en moderat udadreagerende adfærd.

"Vi har jo kun behov for en regnskabs- og revisionsløsning, der er "helt nede på jorden", og som er nem at bruge, og det er lige præcis hvad vi har fået. Det er en rigtig smart løsning, hvor vi kan sidde og tale samen med revisoren over telefonen og se tallene på hver sin skærm. På den måde er det meget lettere at kommunikere sammen, hvis der fx er problemer med kontoplanen eller posteringerne. Det giver stor tryghed i det daglige, at vi ikke længere behøver være bange for, at noget forsvinder. Det har vi prøvet tidligere - og det var ikke sjovt!"

(Susanne Olsen, medstifter og daglig leder, august 2005)

Læs hele anbefalingen (pdf)

www.groennebo.dk

Opholdsstedet "Munkegården"

"Munkegården" er et opholdssted for 7 mindre børn med svære følelses- og/eller adfærds­mæssige problemer, samt børn med lettere fysiske/psykiske udviklingsforstyrrelser.

"Vi skiftede til NET-Revision for to år siden og det har vi ikke fortrudt. Afstanden føles faktisk kortere, end da vi havde en lokal revisor. Vi får altid hurtig respons på vores henvendelser, og altid fra den samme revisor. I en periode havde vi for travlt til at bogføre selv og sendte så blot bilagene til NET-Revision. Det var meget nemt og fleksibelt, fordi systemet kører på nettet. Og så var det billigere end vi havde regnet med!"

(Conni Storm, daglig leder, november 2007)

Priseksempler

Priseksempler (excl. moms)

Nedenfor vises eksempler på de priser vores nuværende kunder betaler. Eksemplerne inkluderer rådgivning og møder i mindre omfang. Særlig rådgivning beregnes særskilt.

Priserne afhænger naturligvis af, hvor meget kunden laver selv samt af kvaliteten af arbejdet. Endvidere af om relevante bilag er til stede, når vi skal revidere regnskabet.

Har I ikke selv tid eller indsigt til at bogføre korrekt og stemme af, er det bedst at overlade bogføringen til os, idet vi af og til bruger mere tid på at rede trådene ud, end det ville have taget os at bogføre det hele selv.

NET-Revision giver ikke fast-pris tilbud på opgaver indenfor revision og bogføring. Vi bruger den nødvendige tid, og det vil vi gerne honoreres for.

Til toppen

 

Specificeret regning

 
Hos NET-Revision får du en specificeret regning med opdeling af det udførte arbejde i hovedbestanddele: revision, bogføring, lønadministration, budgettering og rådgivning.
Ud fra vores tidsregistrering fortæller vi dig gerne præcist om grundlaget for din regning.
Faktureringsregler for revisorer
 
 

Nyttige links

 
LOS
Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.
 
Projektforeningen PRO
Tilbyder coaching, faglig sparring, supervision og hjælp til skriftlighed til opholdssteder.
 
Planner4you
Planlægningsværktøj med møde- og timeplan, journalsystem, kartotek, intranet og kalender.
 

·· Indhold ··

 

» Forside

» Ny kunde / Priser

» Om online bogføring

» Vælg regnskabsprogram

» Opholdssteder

» Opstart af virksomhed

» Referencer

» Job

» Om NET-Revision

» Kontakt

 
 

·· Adresser ··

 
NET-Revision ApS
Bredviggårdsvej 6
4050 Skibby (find vej)
Tel. : 4750 3080
Fax : 4750 3081
 
info@net-revision.dk
 
CVR: 2938 9918
 
© 2002-2010 NET-Revision ApS
NET-Revision - Din revisor p nettet