Du vil, sammen med den ene af de to ejere, få ansvaret for at udvikle NET-Revision ved at udnytte det vækstpotentiale, der ligger i det net-baserede koncept. Du skal identificere nye kundesegmenter og forestå markedsføringen over for disse. Samtidig skal du være stærk på det rådgivningsmæssige område og naturligvis servicere dine kunder med de, på et revisionskontor, almindeligt forekommende opgaver, bistået af dygtige assistenter. Endelig skal du være med til at udvikle virksomhedens interne systemer.
Registreret revisor
Du har set potentialet i anvendelsen af net-baserede løsninger. Med engagement, ambitioner og et højt, ajourført fagligt niveau har du lyst til at indgå i ledelsen og udviklingen af NET-Revision. Du har til stadighed øje for, hvordan ny teknologi kan effektivisere processerne og styrke vores konkurrenceevne. Samtidig er du ikke bleg for at kontakte kunderne med en god idé, og dermed profilere NET-Revision på det rådgivningsmæssige område.
Er du allerede selvstændig og har måske en eller flere dygtige medarbejdere, er det bestemt ingen hindring.
Hos NET-Revision er vejen fra ord til handling kort og den enkeltes indflydelse stor. Vi bor i særdeles naturskønne omgvelser ned til Roskilde Fjord med fuglefløjt i haven og velkomst hver morgen af vores "schæfrevisor" King. Vores omgangstone og påklædning er uformel - vi går i shorts om sommeren. Vi har lækker frokostordning og mulighed for et powernap, når arbejdsdagene er lange. Det er dog stadig, som alle andre steder, resultaterne og kundernes tilfredshed, der tæller.
Vi venter tålmodigt på den rigtige kandidat.
Ring til Henrik Ranch hvis du vil vide mere, eller send din ansøgning til snarest muligt.